ACT-terapi hjælper dig med at håndtere svære tanker og følelser på en ny måde, så de fylder mindre og begrænser dig mindre i din hverdag. I stedet for at forsøge at fjerne ubehaget arbejder vi med at skabe accept og psykologisk fleksibilitet – så du kan leve et liv i tråd med det, der er vigtigt for dig.
Gennem terapien bliver du bevidst om dine tankemønstre og lærer at skabe afstand til dem, så de ikke styrer dine handlinger. Samtidig arbejder vi med at afklare dine værdier og omsætte dem til konkrete handlinger, så du kan bevæge dig i en retning, der giver mening for dig.
ACT er en evidensbaseret metode, der er særligt effektiv ved bl.a. stress, angst og depression. Den kombinerer konkrete øvelser med refleksion og nærvær, så du får redskaber til både at rumme det svære og handle aktivt i dit liv.
Målet er ikke at fjerne ubehag, men at styrke din evne til at leve et rigt og meningsfuldt liv – også når livet er udfordrende.