Depression er en tilstand der rammer mange mennesker i dag. Depression påvirker en person både følelsesmæssigt, kropsligt, adfærdsmæssigt og kognitivt, det medfører derfor også at de pårørende til et menneske med depression påvirkes heraf.
I klinikken behandler jeg såvel lettere, som moderate til svære depressioner. Depressioner har en tendens til at vende tilbage, derfor er det vigtigt at få en grundig behandling, og at forebygge tilbagefald.
Måske oplever du, at dine tanker om dig selv, omverdenen og fremtiden er meget negative. Du vil måske være plaget af bekymringer og-eller rumination. Det vil sige, at du grubler over de samme negative tanker og har svært ved at bryde fri af dit tankemønster.